http://www.lagkager-opskrifter.dk
Mange lagkager har bunde lavet af marengs. Her får du en grundopskrift til marengsbunde og husk at tjekke mine øvrige lagkage opskrifter

Marengs, marengsbunde

Hovedingrediens til marengs er en luftig blanding af stiftpiskede æggehvider og sukker. Marengs kan bruges til glasur, pynt, lagkagecreme eller lagkagebunde.

En opskrift på marengs er meget enkel, men det tager tid til at lave lagkagebunde af marengs for de skal nemlig ikke bages, men tørres ved lav temperatur i flere timer. Derfor er det en god idé at forberede marengs lagkagebunde dagen før lagkagen lægges sammen.

Hovedregel er at der bruges 50-70 g sukker per æggehvide, dvs. 50 g til æg størrelse S, 60 g til æg størrelse M og 70 g til æg størrelse L. Den bedste marengs får du hvis du bruger både sukker og flormelis i ens mængde.

* * *

1. grundopskrift på marengs:
(2 lagkagebunde ca 22-25 cm i diameter)

- 3 æggehvider
- 100 g sukker
- 100 g flormelis
- 1 tsk vanillesukker

Æggehvider piskes stive hvorefter sukker piskes i lidt efter lidt. Når massen er ensarted, glat og stiv, vendes flormelis og vanillesukker forsigtigt i med en hulske.
Kom marengs i en sprøjtepose og sprøjt en spiral i ønskede størrelse på en bageplade beklædt med bagepapir. Marengs lagkagebunde drysses med flormelis så de forbliver hvide under bagning.

Marengsbunde skal tørres ved 100 grader (varmluftsovn 70-80 grader C) i mindst 3 timer, helst natten over. Sluk for ovnen og lad marengsbunde hvile i ovnen indtil de helt afkøles.
Fjern forsigtigt bagepapir. Hvis det er klistret fast på bundene og vil ikke af, er marengsbunde ikke tørre nok. Stil dem tilbage i ovnen og tør dem i yderligere 1 time.

2. grundopskrift på marengs:
(3 lagkagebunde ca 18-20 cm i diameter)

- 3 æggehvider
- 150 g sukker
- 1 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde er den samme som beskrevet i første opskrift, men disse marengsbunde bages 1 time ved 150 C (varmluftsovn 130 C).

* * *

Marengsbunde kan også bages ved højere temperaturer i kort tid. Men, ønsker du en rigtig sprød og helt tør marengsbund, skal du bage den i længere tid ved lavere temperaturer. Husk: jo lavere temperatur, jo længere bagetid.

Marengsbunde er meget søde. Derfor lægges de sammen med frugt, is, fløde og meget lette cremer.
Vær opmærksom på at de opløser sig hvis de står for længe smurt med creme. For at forhindre dette, kan du smøre dem med et tyndt lag marmelade, smeltet chokolade eller karamel før du kommer fyld på.

ingredienser til marengs

pisk æggehviderne og sukkeret meget stive

tegn en cirkel på bagepapir og kom marengs på

sprøjt en spiral af marengs

færdiglavet marengsbund


Page copy protected against web site content infringement by Copyscape
Copyright © 2009 http://www.lagkager-opskrifter.dk - alle rettigheder forbeholdes